1. Amiko Marko

Alfabetet

Alfabetet på esperanto består af 28 bogstaver: a, b, c, ĉ, d, e, f, g, ĝ, h, ĥ, i, j, ĵ, k, l, m, n, o, p, r, s, ŝ, t, u, ŭ, v, z.

Bemærk nedenstående forskelle fra dansk:

  • c = ts som i "Betsy"
  • ĉ = tj som i "tjære"
  • e = e eller æ
  • ĝ = j som i "job"
  • ĥ = ch som i tysk "Buch"
  • ĵ er en tonet sje-lyd som j i fransk "journal". Som ŝ men med stemme
  • o = o eller å
  • r udtales altid — helst rullet eller tappet
  • ŝ udtales som sj. Udales som j i "journalist". Uden stemme
  • ŭ = u som i "Audi" eller "Europa". , er diftonger, som består af henholdvis "a" eller "e" plus en kort 'u'-lyd.

Udtale

Ord udtales præcist, som de staves, ved anvendelse af ovenstående lyde, f.eks.

  • amiko = a-MI-ko
  • ĉambro = TJAM-bro
  • cirklo = TSIR-klo.

Tryk

Der er altid tryk på den næstsidste stavelse, f.eks.

  • te-le-FO-no (te-le-FO-no)
  • ra-DI-o (ra-DI-o)
  • kaj (KAi)
  • a-MI-ko (a-MI-ko)
  • ES-tas (ES-tas).
  • NB: AN-kaŭ (fordi kaŭ er en enkelt stavelse).

Vær opmærksom på ord som historio (hi-sto-RI-o).

Artikel

Den bestemte artikel er la (— den/det, -en/-et). Den ændrer sig aldrig, ikke engang efter tal eller kasus. Der er ingen ubestemt artikel:

  • la amiko – vennen
    • amiko – en ven
  • la laboro – arbejdet
    • laboro – arbejde

Personlige stedord

  • mi – jeg
  • vi – du/I
  • li – han
  • ŝi – hun
  • ĝi – den/det
  • ni – vi
  • ili – de

Stedordene li, ŝi, ĝi bruges på samme måde som de danske "han, hun, den/det".

Stedord i ejefald

Disse dannes ved tilføjelse af endelsen a til de simple stedord:

  • mia – min/mit
  • via – din/dit, jeres
  • lia – hans
  • ŝia – hendes
  • ĝia – dens/dets
  • nia – vores
  • ilia – deres

Navneord

Alle navneord slutter på -o. Der er intet grammatisk køn. Hunkøn kan markeres med en suffiks:

  • tablo – bord
  • lernanto – elev
  • lernantino – elev (hunkøn)

Flertal

Flertalsendelsen er j. Både navneord og tillægsord tager denne endelse, f.eks:

  • tabloj – borde
  • lernantoj – elever
  • viaj lernantoj – dine elever

Udsagnsord

  1. Endelsen for navneform er -i, f.eks.
    • lerni – at lære
    • labori – at arbejde
    • esti – at være.
  2. Endelsen for nutid er -as. Den er ens for alle personer og tal:
    • mi sidas – jeg sidder
    • vi sidas – du/I sidder
    • ni sidas – vi sidder
    • ili sidas – de sidder.

Ĉu?

Dette er en udspørgende partikel, som anvendes til at omdanne en konstatering til et ja/nej-spørgsmål:

  • Ĉu vi sidas? – Sidder du?
  • Ĉu vi skribas? – Skriver du?

Kiu?

Denne udspørgende partikel fungerer både som et stedord (— hvem) og som et tillægsord (— hvilken), f.eks.

  • Kiu vi estas? – Hvem er du?
  • Kiu instruisto sidas? – Hvilken lærer sidder?

Suffiksen -ist

benyttes til at forme navnet på en person, som er aktivt engageret i en aktivitet, f.eks.

  • instruisto – lærer
  • hotelisto – hotelejer
  • esperantisto – esperantist

Suffiksen -in

benyttes til at danne den kvindelige version af et navneord:

  • patro – far
    • patrino – mor
  • lernanto – elev
    • lernantino – elev (hunkøn)
  • instruisto – lærer
    • instruistino – lærer (hunkøn)

Bekræftende partikel

jes har den samme betydning som det danske "ja".

  • Ĉu vi estas en la ĉambro?
    • Jes, mi estas en la ĉambro.

Afbekræftende partikel

ne svarer til "nej" og til "ikke".

  • Ne, mi ne estas en la ĉambro.